Generalforsamling

Dagsorden

Ordinær generalforsamling torsdag den 8 Marts 2018 kl. 20:00 i klublokalerne i Møllegårdhallen.

 

1. Valg af dirigent

2. Valg af to stemmetællere

3. Formanden aflægger bestyrelsens beretning

4.a Kassereren aflægger regnskab til godkendelse

4.b Kassereren aflægger budget til godkendelse

5.a Valg af Kasserer for 2 år (lige år)

5.b Valg af Ungdomsformand (hvert år)

5.c Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år (lige år)

6. Valg af revisor for et år iht. kommunens regler for aktivitets tilskud

7. Valg af revisorsuppleant for et år

8. Eventuelt

Kringle Cup 2018

JIK Kringle CUP 2018

Så er det igen blevet tid til den traditionsrige Kringle Cup.

Se programmet lige her.

JIK Kringle CUP 2018

Fodbold frederikssund jægerspris kultur JIK Jægerspris IK

Nederlag i sæsonafslutning

JIK’erne skulle forsøge at slutte sæsonen godt af, hvor man ellers efter en god sæsonstart er sluttet mindre godt af i en sæsonafslutning hvor afbud og skader er væltet ind over Jægerspris.

Det startede også meget skidt for JIK’erne, da Melby allerede efter 2 min. bragte sig foran 1-0 på et frispark.

Kampen bar desværre præg af en meget glat bane, hvor begge mandskaber havde meget svært ved at blive stående på benene, hvilket gav en masse tilfældige omstillinger og chancer til begge hold. Det gik også udover flowet, og ingen af holdene fik nogensinde gang i spillet.

Melby var farligst på kontraer med deres meget direkte spillestil, mens JIK’erne forsøgte at kombinere sig igennem. Desværre for JIK’erne manglede dem sidste aflevering næsten hver gang, og de store chancer man fik spillet sig frem til, manglede den sidste kvalitet.

I stedet kunne Melby bringe sig på 2-0 på straffespark – en forseelse der ellers lignede blev begået udenfor feltet. Men som altid er det dommeren der bestemmer, og straffesparket blev derfor fløjtet.

Det sidste JIK pres gav ikke mål på en dag hvor tingene ikke rigtig fungerede for udeholdet. Dermed vandt Melby 2-0, og der er derfor tæt kamp om pladserne i toppen af rækken, hvor Annisse er stukket af på 1. pladsen.

Guld til U11

Sommersæsonen blev lukket af U11erne fredag 13/10 2017 før efterårsferien.

Størstedelen af dette hold har spillet sammen i 4-5 år nu og det har været en fantastisk rejse for denne årgang af JIK-drenge.

Som med forgangne 8-mands sæsoner har vi også haft yngre spillere igennem dette års turnering (nu U10) samt ældre (U12, født i tætteste halvår), såvel som helt nye U11 spillere som vitterligt lige.. var startet til sporten fodbold. Kernetruppen har altid taget imod og inkluderet alle spillere. Ligesom der er et meget stærkt sammenhold og en rigtig god, kammeratlig tone blandt drengene.

“Kom igen”, det er de bedste to ord en træner kan høre fra en spiller til en anden på samme hold. Det giver en ballast, men det fostrer også en ufattelig vilje og en selvopofrende adfærd. Det handler nemlig om holdet. Holdet først. Fungerer holdet så vil hver enkelte spiller også sprudle.

Slut herfra, men et kæmpetillykke til denne JIK-bande som igen i år spillede igennem og lagde JIK på landkortet.

I sidste kamp i fredags kom vores mangeårige målmands stjerne (Hampus Hansen) sågar på tavlen via straffespark, 6-1 til Jægerspriserne over Helsinge. Og GULD.

FCHs kvinder viser tænder

FC Hornsherred samarbejdet begynder også at vise tænder på kvindesiden ⚽

Klubbens kvindeseniorhold rykkede i sommers op i serie 1, og spillede 21. oktober topkamp mod Melby-Liseleje, som inden dagens opgør lå nummer 2.

På Skibbys Kunststofbane udspillede de seje kvinder nemlig oprykningskandidaterne med hele 4-0 – en sejr der nemt kunne være blevet større.

En flot præstation af spillerne der nu selv indtager 2. pladsen inden efterårets to sidste runder.

Første nederlag

JIK´s ubesejrede stime kom til en ende, da Ølstykke FC trak det længste strå i topkampen på Jægerspris Stadion.

Gæsterne forlod “hullet” med en 4-1 sejr, som kom i stand efter 1-1 ved pausen. JIK formåede ikke at udnytte et rødt kort til gæsterne, og holdet skal nu forsøge at rejse sig, når der lørdag venter endnu en topkamp i serie 4.

Denne gang venter Annisse, og det kamp spilles lørdag 14. oktober kl. 14 på Larsen Park i Annisse. Mød op og støt vores drenge!

U11 tog sejren

Topopgør i U11 turneringen hvor JIK tog til den ubesejrede etter, Slagslunde-Ganløse, en råkold mandag aften. De disciplinerede, velspillende og fairplay opsatte (der blev hilst høfligt på alle gæstende spillere OG trænere af alle værtsdrenge) Ganløseanere stod klar nede i “gryden” på deres fine kunstbane.

Begge hold lagde fint fra start og ville spille bolden rundt. Jægerspris ville det dog lidt mere – de kom først på boldene, de pressede konstant og stod skarpt i bagerste kæde og mål. Selvom Ganløse reducerede til 1-1 hurtigt, så lå kampen klart til de rødhvide som ingen pauser tog og holdte tempo på fløje, midtbane og på toppen. Imponerende.

Ganløse satsede butikken nede 6-1 og lagde tre angribere op; og de spillede fortsat deres kombinationsbold. To hurtige mål senere, nu 6-3, så havde værterne overtaget momentum .. men Jægerspriserne satte sig igennem igen – så gik den ikke mere! Et sidste mål og håbet slukkede for Ganløse. 7-3 til JIK, slut.

På fredag er sidste runde i turneringen og JIK står potentielt til sølv (eller guld) afhængig af hvordan brikkerne lander. Vi skal blot fokusere på, at spille vores bold. Det er alt vi selv kan styre. Pokkers stolt af jer, drenge.

Pokaldrømmen lever

På mål af Daniel Rodgers og Peter Pamhede spillede JIK sig videre i seriepokalen, da JIK slog serie 2-holdet AB 2-0.

“Jeg er så stolt af gutterne. Vi bliver bedre og bedre som hold, og især vores defensiv begynder at se solid ud. Selv AB fra serie 2 havde svært ved at spille sig igennem til oplagte målchancer mod os i går. Det er meget tilfredsstillende at se, hvor hårdt spillerne arbejder for hinanden, og jeg synes det udtryk, vi lægger for dagen, er noget, vi kan være stolte af. Samtidig begynder vi også at blive bedre offensivt, hvor både vores offensive omstillinger og gennembrudsspil begynder at fungere. Men vigtigst af alt så har vi nu en gruppe spillere med ild i øjnene, som er villige til at æde sig selv for hinanden,” siger cheftræner Anders Bossen og fortsætter:

“Og så er det dejligt at se, hvor mange mennesker der igen i går dukkede op for at støtte os i den svære pokalkamp. Det giver spillerne nogle ekstra procenter til sådan en kamp, og det er vigtigt for både spillerne og for klubben. Det sætter vi stor pris på.”

Efter sejren er JIK nu klar til 1/8-finalerne, hvor næste modstander bliver endnu en serie-2 modstander i Fløng-Hedehusene.

 

 

Fodbold frederikssund jægerspris kultur JIK Jægerspris IK

Ny sejr til JIK

JIKs førstehold vandt i dag 4-0 hjemme mod ØB 90 (pausestilling 2-0).

Målscorere var Oliver Cortes (første mål for 1. holdet), Pakki, Doddy og selvmål. Tobias Tofte spillede jubilæumskamp, da han rundede kamp nummer 50 – 3 ud af 4 kampe i sæsonen med clean sheet.

“En solid indsats, hvor vi i første halvleg var i kontrol og holder dem væk fra chancer samtidig med, at vi får spillet dem trætte. Det betød også en 2. halvleg, hvor vi på cruisecontrol udbyggede føringen og aldrig var i fare for at smide sejren, ” siger cheftræner Anders Bossen og fortsætter:

“Fedt at se så mange tilskuere finde vej til “Hullet” for at bakke os op. Fedt at se, hvordan sammenholdet og den gode stemning vokser på holdet. Det er sjovt at spille fodbold i JIK for tiden. Eksemplificeret af den glæde alle omkring holdet udviste, da det langt om længe lykkedes Oliver Cortes at bryde måltørken.”

Point til JIK

Efter søndagens spændende opgør på Pedersholm kunne JIKs seniorer tage et point med hjem over broen, da lokalopgøret mod et stærkt ORI hold blev 2-2.

JIK’s mål blev scoret af Daniel Rodgers og Nicklas Petersen.

Næste kamp er på hjemmebane lørdag d. 2. september, hvor vi tager imod ØB 90 fra Ølstykke.