JIK Camp 2017
Det er med stor fornøjelse at Jægerspris Fodbold Klub kan offentliggøre, at klubben afholder fodboldcamp i uge 26 (mandag til fredag) på banerne ved Møllegårdhallen, Møllevej 90, 3630 Jægerspris.
Årgange: U8-U15 (både drenge og piger).
Pris: Kr. 1.300,- (kr. 1.050,- hvis der ikke ønskes frokost).
Prisen inkluderer:
Fodbold (må tages med hjem efter campen)
JIK Camp Fodboldtrøje
Frugt to gange dagligt
Frokost hver dag (hvis dette ikke fravælges)
5 dages intensiv fodboldtræning i tidsrummet kl. 9.00-15.00 (Der vil dagligt være 2 træningspas, afbrudt af frokostpausen midt på dagen. Fredag afsluttes med en turnering fra kl. 13.00-15.00).
Hvad kan man forvente?
JIK Camp 2017 har Michael Madsen som cheftræner.
Michael Madsen er en yderst kompetent træner. Han har spillet som professionel i flere udenlandske klubber og har i flere år været campchef på div. fodboldcamps i Danmark. Han er p.t. sportschef for Greves 2. divisions hold.
Med sig har Michael en række forskellige trænere, som alle vil være kompetente og erfarne fodboldtrænere – heriblandt også en decideret målmandstræner. Antallet af trænere afhænger af antal tilmeldte spillere (dog maks. ca. 20 spillere pr. træner).
JIK Camp er lidt af en “nørdecamp”, hvor der vil blive gået meget op i teknik, positioner og forståelse for fodboldspillet på banen.
Derfor kræves det også, at spillerne er koncentrerede og klar til at modtage undervisning! 5 dage i træk fra kl. 9.00-15.00 er lang tid, og kræver lige så høj koncentration som at gå i skole.
Derfor forbeholder klubben sig også sin fulde ret til at pille børn ud fra træningen, hvis der skulle opstå gentagne situationer, hvor en spiller ødelægger træningen for resten af spillerne.
Spillerne vil blive delt op i grupper efter alder på første dagen og på dag 2-3 vil der blive kigget på spillernes individuelle niveau.
Frokost
Menuen fastsættes endeligt senere, men kan eksempelvis være frisk burgerbolle med kylling, pastasalat etc.
Medbring selv
Træningstøj (efter vejret – husk evt. regntøj), fodboldstøvler, benskinner og drikkedunk.
En kæmpe portion lyst til fodbold og til at lære mere.
Koncentration og godt humør.
Tilmelding:
Der er lukket for tilmelding. Ved spørgsmål, kontakt ungdomsformand René Østergaard Svensson:
renesvensson@gmail.com / tlf: 26 56 56 46.